Erichsens Gård Bornholms by- & havemuseum

    Forside      Afdelinger      Information      Aktiviteter      Udstilling      Historien      Skoletjenesten      Haven  


Toppen og bolden
- og andet legetøj fra Bornholms Museums gemmer

Ny udstilling på Erichsens Gård.

Vi har stået på hoved i Bornholms Museums gemmer og fundet legetøj frem fra dengang bedstefar og bedstemor var børn. For længe siden, måske ikke for så længe siden…

Legetøjet er for mange det kæreste eje. De har passet på det og givet det videre i familien. Noget er der blevet leget med gennem generationer andet er blevet gemt og efterhånden givet til museet. Udstillingen på Erichsens Gård er til at gå på opdagelse i, til at snakke sammen om. Legetøj og leg har forandret sig og alligevel ikke… Her er pigernes glansbilleder, dukker og ikke mindst ting til den ”lille husmor”. Drengenes biler, tekno, dampmaskine. Der er dyrene, bolden og selvfølgelig kugler og toppe.

Det er ikke en udstilling om legetøjets historie, men legetøj og leg
opdrager til det voksne liv
udvikler krop, sanser og evner
skaber sociale situationer
hjælper den mentale tilstand/udvikling.

Legetøj og leg er for alle aldre! Når man er blevet mæt af at se og snakke om legetøjet, har vi en kurv i gården med legetøj, man må lege med!

Den sidste lørdag i hver måned vil vi forsøge at få folk, der samler på legetøj til at komme og vise det frem. En lørdag vil der også blive mulighed for at få sat facts og pris på legetøjet. Se i kalenderen udover sæsonen. Første lørdag d. 28. maj viser familien Fremuth Clemmensen sin bamsesamling.

Udstillingen kunne ses hele sæsonen.